touchnews
ArtiklerKildekritik

Hvad koster det at lære kildekritik, og hvad afgør prisen?

Sofie Lund Poulsen

5 min. læsetid

En ærlig gennemgang af, hvad du bruger af tid, penge og opmærksomhed på at lære at verificere billeder, videoer og udsagn, og hvad der gør forskellen på dyrt og billigt.

Hvad koster det at lære kildekritik, og hvad afgør prisen?

Prisen er mest tid, ikke udstyr

Når nogen spørger mig, hvad det koster at lære kildekritik og verificering, starter jeg altid med at skuffe lidt: den største udgift er ikke et program eller en telefon. Det er de timer, du bruger på at gøre arbejdet langsomt nok. Et billede kan tage to minutter at kigge på og tyve minutter at spore tilbage til sin oprindelse.

De fleste værktøjer til at tjekke billeder, tidspunkter og placeringer er gratis eller har en gratis udgave, som rækker langt til undervisning og øvelser. Du har brug for en computer eller telefon, en stabil internetforbindelse og et sted at notere, hvad du finder undervejs.

Derfor bør du regne med prisen i form af ro i kalenderen. Hvis du afsætter tid til øvelser flere gange om ugen, får du mere ud af forløbet end ved en enkelt lang weekend, hvor alt skal nås på én gang.

  • Tid til at spore kilden tilbage til første udgiver
  • Gratis værktøjer rækker til øvelserne
  • Fast rytme slår lange maratonsessioner

Hvad driver prisen op

Der er tre ting, som typisk gør et forløb i kildekritik dyrere eller billigere. Den første er, hvor meget du får feedback fra et menneske. Selv kan du lære at søge billeder baglæns og læse metadata, men det koster underviserens tid at gennemgå dine konklusioner og fortælle dig, hvor du tog en genvej.

Den anden er, hvor virkelighedsnære eksemplerne er. Øvelser bygget på sammensatte, realistiske sager tager længere tid at forberede end generelle slides, og det kan mærkes i prisen. Den tredje er gruppestørrelsen: jo færre deltagere, jo mere tid til dine egne spørgsmål.

Jeg ville hellere betale lidt mere for få deltagere og rigtig gennemgang end for et stort hold, hvor ingen læser, hvad du har skrevet.

  • Individuel feedback på dine konklusioner
  • Realistiske øvelser kræver mere forberedelse
  • Mindre hold giver mere tid til dig

Hvad du ikke skal betale for

Du skal ikke betale for dyre abonnementer, før du ved, hvad du har brug for. Mange begyndere køber betalte værktøjer med lange funktionslister og bruger dem aldrig. Start med de gratis muligheder, og lær først at stille de rigtige spørgsmål til materialet: hvem har lagt det ud, hvornår, og hvem andre har brugt det før?

Du skal heller ikke betale for løfter om resultater. Kildekritik er en vane, ikke en titel, og ingen kan love, at du aldrig bliver snydt. Et godt forløb gør dig bedre til at opdage tegn på manipulation og til at sige, når noget ikke kan bekræftes.

Vær også skeptisk over for udbydere, der taler om autoritet frem for øvelse. Det, der tæller, er, hvor mange gange du selv har prøvet at tjekke noget og fået sat ord på, hvorfor du stolede på det eller ej.

En realistisk tidsplan for en voksen

Mange af dem, jeg underviser, har arbejde og familie ved siden af. Derfor regner jeg med korte, regelmæssige pas frem for store blokke. Tre til fire timer om ugen i nogle uger er nok til at komme gennem grundlaget: baglæns billedsøgning, tjek af tidspunkt og sted, og læsning af en påstand sætning for sætning.

Det første, der tager tid, er at vænne sig til at notere. Du skriver, hvad du har tjekket, hvordan, og hvad du stadig er usikker på. Det virker kedeligt, men det er den vane, der adskiller et hurtigt gæt fra en begrundet vurdering.

Hvis du har svært ved at finde tid, så vælg et fast tidspunkt og hold fast i det. En halv time hver morgen slår to timer, der hele tiden skubbes.

  • Tre til fire timer om ugen er et realistisk niveau
  • Noter hvad du har tjekket og hvordan
  • Fast tidspunkt gør vanen lettere

Skjulte omkostninger, du bør kende

Den skjulte omkostning er fejlen, du ikke opdager. En usikker kilde, der slipper igennem, kan koste dig tillid, hvis du bruger den i en historie. Derfor er det billigt at lære grundigt, når du sammenligner med at rette op bagefter.

En anden udgift er vanen med at stole på det, der ligner en kilde. Skærmbilleder, videresendte beskeder og klip uden oprindelse ser troværdige ud, men kan ikke bruges, før du har fundet ophavet. At lære at sige ‘det ved jeg ikke endnu’ er en af de mest værdifulde færdigheder, du får.

Til sidst er der energien. Verificering er mentalt krævende, og du bliver hurtigt træt, hvis du forsøger at tjekke alt. Lær i stedet at prioritere: hvad skal du bruge, og hvad hvis det er forkert?

Sådan vurderer du, om et forløb er pengene værd

Stil udbyderen konkrete spørgsmål. Hvor mange øvelser laver du selv? Hvem læser dine besvarelser, og hvor hurtigt får du svar? Hvad er du i stand til efter forløbet, beskrevet i handlinger frem for i store ord? Et ærligt svar er mere værd end en flot brochure.

Se også, om forløbet viser dig sin egen usikkerhed. Gode undervisere viser sager, hvor de selv måtte konkludere, at noget ikke kunne afgøres. Det er et godt tegn på, at kildekritikken er ægte og ikke bare en liste af tricks.

Sammenlign til sidst pris og tid. Et forløb, der kræver få timer om ugen, giver dig plads til at øve, og det er der, du virkelig lærer det.

  • Spørg hvem der læser dine besvarelser
  • Se efter konkrete handlinger som mål
  • Vælg forløb med plads til øvelse

Det, du betaler for at lære kildekritik, er mest tid og god feedback, ikke dyrt udstyr. Start med gratis værktøjer, sæt en fast rytme af, og vælg undervisning, hvor et menneske læser det, du skriver. Så får du en vane, der holder, og som beskytter både dig og dem, der læser dit arbejde.

Læs også

  1. Når én historie skal bo på tre platforme: Karens erfaring

    Karen skrev en lokal historie til sin forenings hjemmeside og skulle bagefter bruge den på sociale medier og i nyhedsbrevet. Her er, hvad hun opdagede undervejs.

  2. Fra én historie til tre platforme: sådan arbejder vi med udgivelse

    Et kig ind i modulet om udgivelse på tværs af platforme: hvad du øver, hvordan en historie tilpasses web, sociale medier og nyhedsbrev, og hvad du kan tage med dig.

  3. Tjekliste: Er mobilvideo til nyheder noget for dig?

    En gennemgang af de spørgsmål, du bør stille dig selv om udstyr, tid, lyd, lys og klip, før du beslutter dig for at lære at lave nyhedsvideo på telefonen.

Om skribenten

Sofie Lund Poulsen

Underviser i interview og udgivelse

Sofie har mange års erfaring som redaktør og underviser i interview, tekst og udgivelse på flere platforme.