touchnews
ArtiklerInterview

Seks fejl i mobilinterviewet og hvordan du undgår dem

Mette Kjær Nielsen

5 min. læsetid

Dårlig lyd, lukkede spørgsmål og for få sekunders stilhed ødelægger mange interviews. Her er de hyppigste fejl fra kursets øvelser og konkrete måder at rette dem på.

Seks fejl i mobilinterviewet og hvordan du undgår dem

1. Du optager uden at tjekke lyden først

Den hyppigste fejl er også den mest skånsomme at rette: du trykker på optag og opdager først bagefter, at vinden, en kaffemaskine eller et trafikkryds druknede svaret. En mobil har en følsom mikrofon, men den opfanger alt, ikke kun det, du gerne vil høre. Forestil dig en rolig samtale ved et vindue i en travl café, hvor hver sætning om efteråret og om dagligdagen lyder fin for dig, men optagelsen er fuld af bestikklirr.

Brug to minutter før interviewet på en prøveoptagelse. Lyt med hovedtelefoner, ikke i telefonens højttaler, og vælg et sted, hvor baggrundslyden er jævn. Hold telefonen eller mikrofonen cirka en håndsbredde fra munden og peg den mod den, der taler. Er du udenfor i de blæsende uger, så stil jer i læ bag en mur eller en bil. Et dårligt placeret interview kan sjældent reddes bagefter, så lyden fortjener din første opmærksomhed.

  • Lav altid en prøveoptagelse og lyt til den med hovedtelefoner
  • Hold mikrofonen en håndsbredde fra munden
  • Søg læ for vind og slukkede maskiner i nærheden

2. Dine spørgsmål kan besvares med ja eller nej

Når du er nervøs, falder du let tilbage på spørgsmål som: Var det en svær beslutning? Svaret bliver et kort ja, og så står du med stilhed og næste spørgsmål. Lukkede spørgsmål giver dig bekræftelse, men sjældent en historie. I kursets øvelser ser vi det igen og igen: deltagerne har lavet en god forberedelse, men formulerer spørgsmålene som påstande, de vil have bekræftet.

Omskriv hvert spørgsmål, så det begynder med hvordan, hvad eller hvorfor. Spørg til en konkret situation i stedet for til en holdning: Fortæl, hvad der skete den morgen, du opdagede det. Skriv højst seks spørgsmål ned, og vær villig til at droppe dem, hvis samtalen går et andet sted hen. Det er ofte i den uplanlagte sidebemærkning, at det interessante dukker op. Listen er et sikkerhedsnet, ikke et manuskript, du skal læse op fra.

  • Start spørgsmål med hvordan, hvad eller hvorfor
  • Bed om en konkret situation frem for en holdning

3. Du fylder stilheden ud i stedet for at vente

Mange nye interviewere kan ikke holde pauser ud. Svaret er slut, der går to sekunder, og du kaster dig ind med et nyt spørgsmål eller en forklaring. Men det er ofte i de næste tre sekunder, at den interviewede supplerer med det, der virkelig betyder noget. Pausen virker ubehagelig for dig, fordi du ser på uret, mens den anden tænker.

Øv dig i at tælle langsomt til tre i hovedet, før du siger noget. Nik, bevar øjenkontakt og lad telefonen køre. Hvis den interviewede stadig tøver, kan du bare spørge: Er der mere? Du vil opdage, at flere svar får en ny dybde, og at optagelsen bagefter lyder mere ægte, fordi der ikke ligger dit eget fyld i mellem hendes sætninger. Det kræver træning, og i kurset øver vi det i par, indtil det føles naturligt.

4. Du glemmer at få lov og at forklare formålet

En anden fejl er uden betydning for lyden, men stor for tilliden: du optager, uden at den anden ved, hvad optagelsen skal bruges til. Det er hverken ordentligt eller smart. En person, der føler sig overrumplet, siger mindre, og senere kan hun føle sig dårligt behandlet, hvis optagelsen bruges på en måde, hun ikke forventede.

Sig i starten, hvem du er, at du optager, og hvad materialet skal bruges til. Fortæl, at du er i et uddannelsesforløb, og at øvelsen ikke publiceres som nyhedsdækning, hvis det er tilfældet. Bed om samtykke, mens optagelsen kører, så det er dokumenteret. Spørg også, om der er noget, hun ikke vil have med, og aftal, om hun må læse sine citater igennem. Det gør samtalen tryggere, og det er et grundlæggende element i den ordentlighed, vi arbejder med på kurset.

  • Præsentér dig selv og formålet, før du optager
  • Få samtykket med på optagelsen
  • Aftal på forhånd, hvad der må bruges

5. Du gemmer og navngiver ikke optagelsen

Efter et godt interview ligger filen som Lydoptagelse 47 mellem hundrede andre. Tre uger senere ved du ikke, hvem der sagde hvad, og hvilket svar der kom hvornår. Mange mister gode citater på den måde, og et usikkert citat er farligt at bruge i et færdigt stykke arbejde.

Giv filen et navn med det samme: dato, navn og emne. Skriv en kort note med tidspunkter for de vigtigste svar, mens du stadig husker samtalen. Tag en sikkerhedskopi, før du sletter noget fra telefonen, og husk at lagre materialet, så ingen andre kan komme til det. Når du senere skal citere, kan du gå direkte til det rette sted og tjekke ordlyden. Det er tid, du sparer, og det beskytter både dig og den, du har interviewet, mod misforståelser.

6. Du citerer fra hukommelsen, ikke fra optagelsen

Den sidste fejl opstår, når du skriver op bagefter. Du husker, hvad hun mente, og skriver det som et direkte citat, men ordene var lidt anderledes. Små justeringer ændrer nogle gange meningen, og den, du har interviewet, kan med god grund føle sig misrepræsenteret.

Lyt til optagelsen igen, før du sætter anførselstegn. Skriv ordret, og markér udeladelser tydeligt. Er du i tvivl om en formulering, så parafrasér i stedet og gør det klart, at det er din gengivelse. Har du mulighed for det, så send citatet til den interviewede til kontrol, især hvis det er faglige påstande. Det er den samme kritiske holdning, vi øver i kildekritikken: hvad blev der egentlig sagt, og kan du dokumentere det? Hos touchnews er det en vane, vi gentager i hver eneste øvelse.

  • Lyt optagelsen igennem, før du bruger anførselstegn
  • Markér udeladelser og parafraser tydeligt

Fejlene i et mobilinterview er sjældent store, men de hober sig op: dårlig lyd, lukkede spørgsmål, manglende samtykke og citater fra hukommelsen. Heldigvis kan du rette dem hver især med små, konkrete vaner, som du øver, indtil de sidder i fingrene. På kurset arbejder du med dem i øvelser, hvor du får feedback, før du går videre til næste modul.

Læs også

  1. Sådan optager du din første nyhedsvideo med kun en telefon

    En praktisk gennemgang af, hvordan du planlægger, optager, klipper og tekster en kort nyhedsvideo på mobilen, så seeren forstår historien uden at skulle gætte.

  2. Afslutningsprojektet: sådan bruger du efteråret til din reportage

    Efteråret er et godt tidspunkt at planlægge dit afsluttende reportageprojekt. Her er råd til emnevalg, tidsplan og dagslys, så du når i mål med en færdig multimediehistorie.

Om skribenten

Mette Kjær Nielsen

Underviser i kildekritik

Mette har arbejdet som researcher og faktatjekker og underviser i verificering og digital research.