touchnews
ArtiklerKildekritik

Fem faldgruber, når du tjekker billeder og udsagn

Sofie Lund Poulsen

5 min. læsetid

De fleste fejl i kildekritik opstår, fordi man stoler på det første indtryk. Her gennemgår jeg de hyppigste faldgruber og viser, hvordan du undgår dem i hverdagen.

Fem faldgruber, når du tjekker billeder og udsagn

Fejl nummer ét: Du stoler på, at billedet er nyt

Når du holder et opsigtsvækkende billede i hånden, er fristelsen stor til at tro, at det viser det, som teksten ved siden af påstår. Men billeder lever længe. Et foto fra en oversvømmelse for flere år siden kan dukke op igen, så snart det regner kraftigt, og pludselig står det som dokumentation for noget helt andet. Derfor er den første regel på kurset at spørge: Hvornår er det her taget, og af hvem?

Start med en omvendt billedsøgning, og se efter den ældste udgave, du kan finde. Sammenlign derefter detaljer i billedet med den påståede situation: skilte, bilnumre, vejrforhold, tøj og bygninger. Passer årstiden, passer sproget på skiltene, og passer skyggernes retning med det tidspunkt, der angives? Ofte afslører en enkelt detalje, at billedet ikke hører hjemme i den historie, du er ved at fortælle.

  • Søg efter den ældste version af billedet
  • Tjek skilte, vejr og landskab mod påstanden
  • Gem altid adressen på det, du fandt

Fejl nummer to: Du nøjes med én kilde

En oplysning, der står ét sted, er endnu ikke bekræftet, uanset hvor sikkert den er formuleret. Når flere sider gengiver det samme udsagn, ser det solidt ud, men ofte stammer alle gengivelserne fra den samme oprindelse, og så har du kun én kilde i flere forklædninger. Det er en klassisk faldgrube, især når du arbejder hurtigt fra mobilen og scroller mellem apps.

Prøv i stedet at spore udsagnet tilbage til dets første forekomst og spørg, hvem der har set eller målt det selv. Find derefter mindst én uafhængig kilde, der ikke har kopieret fra den første. Kan du ikke det, skriver du i din tekst, at oplysningen endnu ikke er bekræftet, frem for at lade den stå som kendsgerning. Den ærlighed gør dit arbejde mere troværdigt, ikke mindre.

  • Find ud af, hvem der oprindeligt har set eller målt noget
  • Tæl uafhængige kilder, ikke antal gengivelser

Fejl nummer tre: Du overser afsenderens interesse

Selv en rigtig oplysning kan være valgt med omhu. Før du bruger et udsagn eller et billede, bør du spørge, hvem der har lagt det ud, og hvad vedkommende får ud af, at du ser det. En virksomhed, en forening, en politisk gruppe eller en privatperson kan alle have gode grunde til at fremhæve netop det udsnit, der passer dem. Det gør ikke materialet ubrugeligt, men det ændrer, hvordan du skal præsentere det.

Læs afsenderens øvrige opslag, se hvor længe kontoen har eksisteret, og tjek, om navnet bag også optræder andre steder. Når du bruger materialet, så fortæl læseren, hvem det kommer fra. En enkelt sætning som at billedet er sendt af en lokal forening, giver publikum mulighed for selv at veje det. Åbenhed om kilden er en del af ordentligheden.

Fejl nummer fire: Du glemmer at dokumentere dit tjek

Mange verificerer grundigt og glemmer så at skrive ned, hvad de gjorde. Tre dage senere kan du ikke huske, hvilken søgning der gav svaret, eller hvorfra et citat egentlig stammede, og så står du uden spor, hvis nogen spørger. På kurset arbejder vi derfor med et enkelt notat til hver historie, som du udfylder undervejs og ikke bagefter.

Notatet behøver ikke være pænt. Skriv, hvad du har tjekket, hvilke adresser du brugte, hvem du talte med, og hvad du ikke nåede at bekræfte. Tag skærmbilleder af sider, der senere kan blive slettet. Når du arbejder på en telefon, er det nemt at lade noterne ligge i kamerarullen, så giv dem en fast mappe med dato og emne. Det sparer dig for meget besvær.

  • Skriv, hvad du tjekkede, og hvad du ikke nåede
  • Gem skærmbilleder af sider, der kan forsvinde
  • Brug en fast mappe til hver historie

Fejl nummer fem: Du lader tidspresset bestemme

Den farligste fejl er sjældent mangel på viden, men hast. Når en historie føles aktuel, og andre allerede deler den, virker det dumt at vente. Men en rettelse bagefter fylder altid mere end den tid, du sparede. I de her efterårsuger, hvor mørket kommer tidligt og mange billeder fra storm og regn cirkulerer, ser vi det tydeligt: de mest delte billeder er ofte de mindst gennemtjekkede.

Sæt dig en fast tærskel for, hvad der skal være på plads, før du udgiver: kilde, tidspunkt og sted. Mangler ét af dem, venter du eller formulerer dig forsigtigt. Det kræver øvelse at sige nej til en hurtig deling, især i begyndelsen. Derfor lader vi dig prøve det i små, realistiske opgaver, hvor du får feedback på dine valg, uden at noget rigtigt står på spil.

Sådan bygger du en vane, der holder

Kildekritik bliver nemmere, når den er en rutine og ikke en særlig indsats. Lav dig en lille tjekliste på telefonen med fire spørgsmål: Hvem siger det, hvordan ved vedkommende det, hvad siger andre uafhængige kilder, og hvad mangler jeg stadig? Gå den igennem hver gang, også når materialet virker oplagt. De fleste fejl sker netop med de ting, vi ikke gider tjekke.

Øv dig på hverdagens små ting, før du tager hul på større historier: et delt opslag, et rygte i en gruppe, et billede fra en bekendt. Du vil hurtigt opdage, hvor mange af dem der ikke holder ved første forsøg. Det er ikke for at blive mistænksom over for alt, men for at blive rolig og grundig i din dømmekraft. Det er kernen i modulet om kildekritik og verificering.

  • Fire faste spørgsmål før hver deling
  • Øv dig på små ting i hverdagen først

Fejlene i kildekritik er de samme igen og igen: gammelt materiale, kun én kilde, overset afsenderinteresse, manglende notater og for travlt. Heldigvis kan alle fem forebygges med faste vaner og lidt tålmodighed. Du behøver ikke være ekspert for at begynde. Start med at tjekke ét billede grundigt i denne uge, skriv ned hvad du gjorde, og se, hvor meget du opdager.

Læs også

  1. Hvad betyder b-roll, og hvorfor skal du optage det?

    Et ord fra videojournalistikkens værksted forklaret på almindeligt dansk: b-roll er de billeder, der dækker din fortælling, og du skal bruge dem hver gang du klipper nyheder på telefonen.

  2. Optage med telefon eller med ekstern mikrofon: to veje til et klart interview

    Sofie sammenligner to måder at optage lyd til et interview på mobilen, og peger på den løsning, som de fleste begyndere får mest ud af i de første uger.

  3. Tjekliste: Er mobilvideo til nyheder noget for dig?

    En gennemgang af de spørgsmål, du bør stille dig selv om udstyr, tid, lyd, lys og klip, før du beslutter dig for at lære at lave nyhedsvideo på telefonen.

Om skribenten

Sofie Lund Poulsen

Underviser i interview og udgivelse

Sofie har mange års erfaring som redaktør og underviser i interview, tekst og udgivelse på flere platforme.