touchnews
ArtiklerMobilvideo

Hvad betyder b-roll, og hvorfor skal du optage det?

Et ord fra videojournalistikkens værksted forklaret på almindeligt dansk: b-roll er de billeder, der dækker din fortælling, og du skal bruge dem hver gang du klipper nyheder på telefonen.

Hvad betyder b-roll, og hvorfor skal du optage det?

Et ord, der lyder sværere, end det er

Når du begynder at lave nyhedsvideo, støder du hurtigt på ordet b-roll. Det lyder som fagsprog for indviede, men betydningen er enkel: b-roll er de billeder, der ligger ovenpå eller ved siden af dit hovedspor. Hovedsporet, ofte kaldet a-roll, er det, der bærer historien, typisk en person, der taler, eller dig selv som oplæser. Alt det andet, som du viser, mens der tales, er b-roll.

Tænk på et indslag om en lokal genbrugsbutik, der flytter. Personen, du interviewer, står og forklarer, hvorfor lejen er steget. Hvis kameraet kun viser hende i tre minutter, ser seeren på et ansigt og mister hurtigt tråden. Viser du i stedet kasser, der bliver båret ud, et skilt i vinduet og hænder, der pakker porcelæn, får ordene et sted at lande.

Pointen er, at b-roll ikke er pynt. Den er en del af beviset. Når nogen siger, at lokalet er fyldt med fugt, skal seeren kunne se det. Billederne gør påstanden prøvbar og historien troværdig.

Sådan hænger a-roll og b-roll sammen

I klippeprogrammet ligger a-roll på det nederste videospor, og b-roll lægger du på sporet over. Lyden fra interviewet fortsætter uforstyrret, mens billedet skifter. Det kaldes at dække et klip, og det er den vigtigste grund til at optage ekstra materiale: hvis du skærer en sætning ud af interviewet, opstår der et hop i billedet, og det ser forstyrrende ud.

Et hurtigt klip til b-roll skjuler hoppet. Seeren hører en sammenhængende tanke og ser i mellemtiden relevante billeder. Det er en teknisk løsning, men også en etisk grænse: du må forkorte og rydde op, men du må ikke lægge billeder ind, der giver et forkert indtryk af, hvad der blev sagt.

Brug derfor billeder, der faktisk hører til stedet og situationen. Optag dem i samme omgang som interviewet, ikke bagefter fra hukommelsen. Billeder fra en anden dag eller et andet sted skal du enten undlade eller markere tydeligt, så ingen narres.

  • a-roll er hovedsporet med tale
  • b-roll er billeder, der dækker og illustrerer
  • Brug kun billeder fra den faktiske situation

Hvad du skal optage som b-roll

Når du står på stedet med telefonen, så tænk i tre størrelser: det brede billede, der viser hvor vi er, det halvnære billede af en person eller aktivitet, og detaljen, for eksempel en hånd, et skilt eller et værktøj. Hver af dem kræver kun få sekunder, men sammen giver de dig frihed i klipperummet.

Optag hvert billede i mindst ti sekunder, selvom du kun skal bruge tre. Hold telefonen stille, og lad motivet bevæge sig i billedet, i stedet for at svinge rundt. Rystende panoreringer er den hyppigste fejl hos nybegyndere, og de er næsten umulige at redde bagefter.

Husk også lyden. Optag et par sekunders stemning fra stedet, uden at nogen taler. Den lyd kan lægges under dine klip og får dem til at hænge sammen, selv når billederne skifter hurtigt.

  • Bredt billede af stedet
  • Halvnært billede af aktiviteten
  • Detalje: hænder, skilt, redskab
  • Ti sekunder pr. optagelse, helt stille

Almindelige fejl med b-roll

Den første fejl er at optage for lidt. Mange kommer hjem med interviewet og to korte klip og opdager først ved computeren, at de ikke kan dække nogen af deres snit. Sæt dig som regel at have mindst dobbelt så meget b-roll, som du tror, du får brug for.

Den anden fejl er billeder, der ikke passer til ordene. Når interviewpersonen taler om en gammel skole, og du viser en tilfældig bygning, er det vildledende. Seeren regner med, at billedet viser det, der tales om.

Den tredje fejl er at lade b-roll fylde det hele. Hvis du gemmer personen væk bag billeder i hele indslaget, mister seeren forbindelsen til den, der taler. Lad ansigtet komme tilbage, især når der siges noget vigtigt eller følsomt.

Små regler for klip og tekster

Et b-roll-klip varer sjældent mere end tre til fem sekunder. Er det kortere, bliver det rodet, og er det længere, begynder seeren at lede efter, hvad der er vigtigt. Skift gerne billede, når en ny tanke begynder i lydsporet, så klippet føles naturligt.

Tekst på skærmen er den tredje hjælper. En kort billedtekst med sted og navn, for eksempel hvem der taler, og hvor optagelsen er lavet, gør indslaget forståeligt, også når lyden er slukket. Det er sådan, mange ser nyhedsvideo på telefonen, og derfor er tekster ikke et ekstra, men en del af produktionen.

Tjek til sidst, at undertekst og billede stemmer overens. Står der et navn, skal det være stavet rigtigt og kunne bekræftes. Det er kildekritik, også i klippeprogrammet.

  • Klip på tre til fem sekunder
  • Skift billede, når en ny tanke begynder
  • Tekst med navn og sted

Øv dig på en almindelig dag

Du behøver ikke en historie for at træne. Vælg en lille begivenhed i nærheden, en bager i gang, en cykelsmed eller et loppemarked, og lav en to-minutters optagelse, hvor du kun fokuserer på b-roll: bredt, halvnært og detalje, hver gang tre gange.

Hjemme lægger du en fortællestemme ned, hvor du kort beskriver stedet, og dækker den med dine billeder. Hør efter, om der er huller, hvor du mangler et billede til det, du siger. Så ved du præcis, hvad du skal optage næste gang.

Gentag øvelsen et par gange, og bemærk, hvordan dit blik ændrer sig. Du begynder at se detaljer, du før gik forbi, og det er netop den vane, mobil reportage bygger på.

B-roll er ikke et mærkeligt fagord, men en vane: optag mere, end du tror, du skal bruge, og lad billederne passe til ordene. Så får du frihed i klipperummet, og seeren får en historie, der kan stoles på. Næste gang du er ude med telefonen, så tæl dine billeder, før du går hjem.

Læs også

  1. Når én historie skal bo på tre platforme: Karens erfaring

    Karen skrev en lokal historie til sin forenings hjemmeside og skulle bagefter bruge den på sociale medier og i nyhedsbrevet. Her er, hvad hun opdagede undervejs.

  2. Optage med telefon eller med ekstern mikrofon: to veje til et klart interview

    Sofie sammenligner to måder at optage lyd til et interview på mobilen, og peger på den løsning, som de fleste begyndere får mest ud af i de første uger.

  3. Sådan tjekker vi et billede, før det kommer med i en opgave

    Et kig bag kulissen på kildekritikken: hvordan vi i øvelserne går fra et mistænkeligt billede til en begrundet vurdering, trin for trin og uden genveje.