touchnews
ArtiklerKildekritik

Sådan tjekker vi et billede, før det kommer med i en opgave

Jonas Bak Andersen

5 min. læsetid

Et kig bag kulissen på kildekritikken: hvordan vi i øvelserne går fra et mistænkeligt billede til en begrundet vurdering, trin for trin og uden genveje.

Sådan tjekker vi et billede, før det kommer med i en opgave

Et billede lander i indbakken

Når vi åbner et verificeringsforløb på touchnews, starter vi sjældent med teori. Vi lægger et billede på bordet, som er sendt rundt i en gruppe, og spørger: Hvad ved vi egentlig? Svaret er næsten altid mindre, end deltagerne tror. Billedet ser ægte ud, teksten lyder overbevisende, og det er netop dér, de fleste går galt.

Jeg underviser normalt i mobilvideo, men verificering er en del af alt, hvad vi laver med mobilen, så jeg sidder med ved bordet, når kursisterne arbejder. Min rolle er at stille de enkle spørgsmål: Hvem har taget det? Hvornår? Hvor? Og hvordan ved du det? Mette Kjær Nielsen har lagt rammen for forløbet, og vi følger den i de praktiske øvelser.

Disse uger om efteråret er et godt tidspunkt at øve, for mørke aftener og regnvejr gør mange billeder svære at tidsfæste. Lyset, der engang var et hurtigt pejlemærke, siger pludselig meget lidt.

Første trin: find ud af, hvor det kommer fra

Det første, vi gør, er at forsøge at finde billedets ældste udgave. Vi gemmer en kopi, kører en omvendt billedsøgning og kigger efter tidligere opslag. Ofte viser det sig, at billedet har cirkuleret i flere år i en helt anden sammenhæng, og så er historien væk, før den er begyndt.

Vi skriver hvert fund ned med det samme, også de blindgyder, der ikke førte nogen vegne. En kursist sagde engang, at det føltes som at skrive dagbog for en detektiv. Det er netop pointen: Hvis du ikke kan vise din vej tilbage til kilden, kan din redaktør eller læser ikke vurdere dit arbejde.

Vi lærer også at skelne mellem den, der tog billedet, og den, der delte det. De to er sjældent den samme person, og kun den første kan fortælle, hvad der skete.

  • Gem altid en kopi, før du begynder at søge
  • Notér tidspunkt og sted for hvert fund
  • Skeln mellem fotograf og afsender

Andet trin: læs selve billedet

Derefter kigger vi på billedet som et sted, ikke som en genstand. Skilte, bilmærker, vejbelægning, vejr og skygger kan hver især underbygge eller afkræfte en påstand. I øvelserne zoomer vi ind på detaljerne og sammenligner med kort og gadebilleder, indtil de passer, eller indtil vi må erkende, at de ikke gør.

Vi taler meget om skyggernes retning og længde, fordi de kan afsløre, om et billede er taget om morgenen eller om eftermiddagen. Det er ikke videnskab, men det er en god grund til at spørge videre. Kursisterne overrasker ofte sig selv med, hvor meget de kan se, når de bliver bedt om at se langsomt.

Pointen er ikke at blive en slags detektiv, men at vænne sig til at lade tvivlen arbejde, før du trykker på udgiv.

Tredje trin: tal med mennesker

Digitale spor kommer langt, men de slutter ofte ved en person. Derfor øver vi at kontakte afsenderen direkte: Hvem er du, hvor var du, og må jeg få den originale fil? En original fil rummer ofte oplysninger om tidspunkt og enhed, som en delt kopi har mistet.

Vi øver også i at spørge på en måde, der ikke lægger svaret i munden på kilden. I stedet for at spørge, om billedet er fra gaden ved stationen, spørger vi, hvor det er taget. Forskellen virker lille, men den ændrer, hvad du får at vide.

Hvis ingen kan bekræfte billedet, er det også et resultat. Vi lærer at skrive det ned og lade være med at bruge billedet.

  • Bed om den originale fil, ikke en videresendt kopi
  • Stil åbne spørgsmål om sted og tidspunkt
  • Accepter, at intet svar også er et svar

Fjerde trin: beslut og begrund

Til sidst skal kursisterne tage stilling: bruges billedet, bruges det med forbehold, eller bruges det ikke? Vi kræver en kort skriftlig begrundelse på få linjer, som en anden kan læse og være uenig i. Den vane er mere værd end nogen enkelt teknik.

Det sker, at to kursister når til hvert sit resultat med samme materiale. Det er ikke et problem, men en god anledning til at gennemgå, hvor de to skilte vej. Ofte handler det om, hvor meget bevis man synes er nok, og det er en samtale, der hører til i faget.

Vi taler også om, hvordan et forbehold formuleres ærligt i en billedtekst, så læseren kan se, hvad der er bekræftet, og hvad der ikke er.

Hvad du kan tage med hjem

Du behøver ingen dyre værktøjer for at begynde. En telefon, en notesbog og tålmodighed rækker langt. Prøv næste gang du ser et opsigtsvækkende billede at gennemgå de fire trin uden at dele det videre, og se, hvor langt du når på en halv time.

De fleste opdager, at de stoppede for tidligt i hverdagen. Det er ikke en bebrejdelse, men en vane, vi sammen kan ændre, og det er netop det, forløbet er bygget til.

Hos os øver du metoden på rigtige eksempler, med tid til at fejle og prøve igen, indtil rutinen sidder i fingrene.

  • Gennemgå de fire trin, før du deler noget
  • Skriv din begrundelse ned i få linjer

Verificering handler mindre om smarte værktøjer og mere om rækkefølge og ærlighed over for dig selv. Find kilden, læs billedet, tal med mennesker og skriv din begrundelse ned. Gør du det hver gang, bliver du hurtigere, og dit arbejde bliver lettere at stole på for dem, der læser det. Det er den vane, vi træner i hvert eneste forløb.

Læs også

  1. Fem faldgruber, når du tjekker billeder og udsagn

    De fleste fejl i kildekritik opstår, fordi man stoler på det første indtryk. Her gennemgår jeg de hyppigste faldgruber og viser, hvordan du undgår dem i hverdagen.

  2. Afslutningsprojektet: sådan bruger du efteråret til din reportage

    Efteråret er et godt tidspunkt at planlægge dit afsluttende reportageprojekt. Her er råd til emnevalg, tidsplan og dagslys, så du når i mål med en færdig multimediehistorie.

Om skribenten

Jonas Bak Andersen

Underviser i mobilvideo

Jonas er uddannet fotograf og videojournalist og viser dig, hvordan man optager og klipper på telefonen.