touchnews
ArtiklerMetode

Værktøjer og metoder bag det afsluttende reportageprojekt

Mette Kjær Nielsen

5 min. læsetid

Et kig ind i de redskaber, du bruger, når du samler en hel multimediehistorie: planlægningsark, mobilens kamera og lyd, tjekliste til kilder og den skriftlige feedback fra underviseren.

Værktøjer og metoder bag det afsluttende reportageprojekt

Et projekt bygget på få, gennemprøvede redskaber

Det afsluttende reportageprojekt er det sted i forløbet, hvor alt det, du har øvet hver for sig, skal arbejde sammen. Du producerer en komplet multimediehistorie, og det kræver ikke dyrt udstyr. Det kræver, at du kender dine redskaber så godt, at du kan koncentrere dig om historien i stedet for knapperne. I de her uger, hvor efteråret er i gang, og mørket kommer tidligere, er det en god tid at gå i gang med noget, der skal hænge sammen fra start til slut.

Jeg er Mette, og jeg følger projekterne fra kildetjekket til den sidste rettelse. Når jeg ser tilbage på de forløb, jeg har undervist i, er det de enkle metoder, der bærer. Et ark til at beskrive historien, en telefon med frisk batteri, en lille mikrofon, en mappe med dine kilder og en fast rytme i arbejdet. Resten kommer med øvelse, og det er netop det, projektet giver dig plads til.

Planlægningsarket: én side, før du optager noget

Det første redskab er ikke teknisk. Det er en side, hvor du skriver, hvad historien handler om, hvem den angår, og hvad du endnu ikke ved. Mange begynder at optage for tidligt og står bagefter med klip uden retning. Arket tvinger dig til at formulere en påstand, som din historie skal kunne bære, og til at skrive ned, hvilke dele der skal være tekst, lyd, billede og video.

Jeg beder deltagerne om at nævne mindst to personer, de gerne vil tale med, og en kilde, der kan modsige dem. Det lyder som en lille ting, men det ændrer, hvordan du researcher. Arket bliver også dit samtalegrundlag, når du og jeg gennemgår projektets idé. Det behøver ikke være pænt eller langt. Det skal bare være ærligt om, hvad du har, og hvad der mangler, så du ikke opdager hullerne først, når du sidder og klipper.

  • Historiens påstand i én sætning
  • Hvem du vil tale med, og hvem der kan modsige dem
  • Hvilke dele der bliver tekst, lyd, foto og video

Kildemappen og verificeringen undervejs

Det andet redskab er en kildemappe, som du opbygger fra første dag. Hver gang du bruger et billede, en video eller et udsagn, noterer du, hvor det stammer fra, hvornår du fik det, og hvad du gjorde for at tjekke det. Det er den samme disciplin, du har arbejdet med i kildekritikken, men nu bliver den en fast del af produktionen i stedet for en øvelse for sig.

Mappen har to gevinster. Den gør dig tryg, når du skal stå inde for historien, og den gør feedbacken konkret, fordi jeg kan pege på præcis det sted, hvor en kilde mangler et led. Jeg har set flere projekter blive markant stærkere, fordi deltageren opdagede, at et billede ikke var det, det så ud til at være, og valgte at droppe det. Det er ikke et nederlag. Det er netop det, forløbet skal lære dig.

Telefonen som optager: lyd, lys og ro

Selve produktionen foregår på din egen mobil. Det vigtigste valg er ikke kameraet, men lyden. En lille ekstern mikrofon eller blot en rolig placering tæt på den, der taler, gør mere for troværdigheden end noget andet. Optag i stille rum, tjek hovedtelefoner efter første minut, og lav altid en kort lydprøve, før interviewet begynder.

Lyset er næste skridt. Stil dig, så personen har dagslys fra siden, og undgå modlys fra vinduer. Hold telefonen vandret, når videoen skal bruges på web, og tag nogle ekstra billeder af omgivelserne, som du kan lægge ind som mellemklip. Du behøver ikke et stativ, men en stabil støtte, som en rygsæk eller et bord, gør optagelserne roligere og dit eget arbejde lettere.

  • Lydprøve og hovedtelefoner, før du trykker på optag
  • Dagslys fra siden, ikke i ryggen på personen
  • Ekstra billeder af omgivelser til klippet

Klip, tekster og tilpasning til flere flader

Når materialet er i hus, samler du historien i et klippeprogram på telefonen eller computeren. Jeg anbefaler at starte med den korteste version, du kan stå inde for, og først derefter bygge ud. Tekst på skærmen skal være kort og læsbar uden lyd, for mange ser video uden lyd. En billedtekst skal fortælle, hvem, hvor og hvornår, og ikke mere end det.

Bagefter tilpasser du samme historie til de flader, du vælger: en artikel på web, en kort video til sociale medier og et par linjer til et nyhedsbrev. Pointen er, at præcisionen følger med. Hvis tallet i videoen er et andet end i teksten, er der en fejl, og den finder du lettere, når du har en simpel liste over de fakta, der går igen på tværs af versionerne.

Skriftlig feedback som sidste metode

Det sidste redskab er min skriftlige feedback. Når du afleverer projektet, læser, ser og lytter jeg igennem det og skriver dig en vurdering, der følger historiens opbygning: idé, kilder, optagelser, klip og udgivelse. Jeg skriver, hvad der virker, hvad der kan strammes, og hvilke to eller tre ting du bør øve videre med. Feedbacken er møntet på dit arbejde, ikke på en fast skabelon.

Mange deltagere læser den to gange: først hurtigt, og senere, når de skal i gang med næste historie. Det er meningen. Projektet er ikke et bevis på, at du er færdig, men en realistisk status på, hvor du står som mobil reporter. Du får et konkret grundlag at arbejde videre fra, uanset om du vil bruge det i dit arbejde, i en forening eller bare til din egen glæde.

Det afsluttende reportageprojekt bygger på få redskaber, som du allerede har mødt i forløbet: et planlægningsark, en kildemappe, telefonens kamera og lyd, et enkelt klip og en skriftlig feedback. Det er ikke udstyret, der gør historien troværdig, men den ro og orden, du arbejder med. Begynd småt, hold styr på dine kilder, og lad feedbacken pege på næste skridt.

Læs også

  1. Fem faldgruber, når du tjekker billeder og udsagn

    De fleste fejl i kildekritik opstår, fordi man stoler på det første indtryk. Her gennemgår jeg de hyppigste faldgruber og viser, hvordan du undgår dem i hverdagen.

  2. Sådan tjekker vi et billede, før det kommer med i en opgave

    Et kig bag kulissen på kildekritikken: hvordan vi i øvelserne går fra et mistænkeligt billede til en begrundet vurdering, trin for trin og uden genveje.

  3. Fra én historie til tre platforme: sådan arbejder vi med udgivelse

    Et kig ind i modulet om udgivelse på tværs af platforme: hvad du øver, hvordan en historie tilpasses web, sociale medier og nyhedsbrev, og hvad du kan tage med dig.

Om skribenten

Mette Kjær Nielsen

Underviser i kildekritik

Mette har arbejdet som researcher og faktatjekker og underviser i verificering og digital research.